Nyheder

 

MARTS 2013

 

Vi er glade for at kunne meddele, at Viktor i hele sæsonen 2013 vil håndbedække i Nordsjælland (Helsingør og Fredensborg). Han vi stå til rådighed fra 1. april til 1. maj hjemme på Stutteri Diisa, og fra 1. maj til 1. september vil Viktor servicere hopper hos Dennis Hedebo Johansen på Præstemosevej i Fredensborg.

 

Viktor ser frem til at sige velkommen til de dejlige hopper i 2013.

 

Lige nu går Viktor hjemme på Diisa og hygger sig med sine 5 afkom på folden. Han er så småt ved at finde formen frem mod sæsonnen 2013 på stævnebanerne.

 

NOVEMBER 2012 - STATUS + 3 succesfulde EMBRYOTRANSPLANTATIONER med Viktor som far!!

 

EMBRYO: Vi har i år haft tre skønne hopper til bedækning, som efter bedækning med Viktor fik udført embryotransplantation af det befrugtede æg til en rugehoppe. Alle tre rugehopper er drægtige. Det er ret fantastisk med en succesrate på 3 ud af 3!

 

  De labre hopper var:   

                                   Superhoppen Fjóla fra Kirkjubæ (8,51)

                                   VM hoppen Odda fra Gultentorp (8,43)

                                   Hátíð frá Garði (8,05) - eliteafkomskåret i 1. kl.

                                    

 

STATUS: Viktor og Isabelle ligger nu for 3. år i træk i top 3 på FEIF´s Verdensrangliste i V1. Equipagen har desuden for 3. år i træk vundet den Danske Rangliste i samme disciplin.

 

 

AUGUST 2012 - NM GULD og SØLV

 

NM i Eskilstuna resulterede i en GULDMEDALJE i 4-gangskombination til Viktor og Isabelle, ligesom equipagen vandt SØLV i V1. De havde ligget nr. 1 efter udtagelsen og førte V1 finalen stort indtil sidste opgavedel, hvor Viktor desværre tabte en sko, og derfor ikke fuldførte sidste opgavedel. Uheldet taget i betragtning er en sølvmedalje helt OK.

 

 

JULI 2012 - DM GULD GULD og SØLV

 

Viktor præsenterede sig flot under årets DM, som blev afholdt på Hedeland. Han blev dobbelt danmarksmester i 2012. Han vandt guld i både V1 og 4-gangskombination, og han vandt sølv i T.1. Alt i alt en god weekend, som sluttede af med, at Viktor og Isabelle blev udtaget til at skulle repræsentere DK ved Nordiske Mesterskaber i Eskilstuna, Sverige til august. Så skal de rød/hvide farver forsvares.

 

Januar 2012

 

Viktor havde en flot drægtighedsprocent i 2011 på hele 95%.

 

Kontrakten for 2012 vil være tilgængelig på Dyrlægegaardens hjemmeside snarest. Prise, vilkår og rabatter er de samme som sidste år. Dog er attest/indberetning i år inkluderet i bedækningprisen.

 

Viktor vil modtage og servicere hopper fra den 1. april 2012. Kontakt Dyrlægegaarden for yderligere spørgsmål.

 

 

GODT NYTÅR OG STATUS FOR 2011:

 

Vi ønsker alle vore kunder, venner og samarbejdspartnere et rigtig godt nytår.

 

2011 var endnu et stort og begivenhedsrigt år for Viktor. Han vandt V1 til både Kjarni´s WRL og til Sydsvenske Mesterskaber. Han blev nr. 2 til DM, han førte udtagelsen i V1 til VM i Østrig med et flot snit på 8,07 og vandt bronze i finalen. Desuden har han vundet Den Danske Rangliste i V1 2011 for 2. år i træk og han ligger nr. 3 på FEIF´s Verdensrangliste i samme disciplin. 

 

Han har tillige en særdeles flot drægtighedssprocent for 2011. Ud af 60 servicerede hopper i 2011 har han en drægtighedsprocent på hele 95%.

 

Vi har været meget glade for vores samarbejde med Dyrlægegaarden, og har fået mange positive tilbagemeldinger fra hoppeejere.

 

I øjeblikket nyder han livet og hygger sig, til sæsonnen begynder igen til april 2012.

 

 

 

AUGUST 2011

 

VM 2011 - FØRTE UDTAGELSEN I V1 med 8,07 - BRONZEMEDALJE I FINALEN

 

VM i Østrig har været en kæmpe oplevelse. Viktor deltog ved VM i Schweiz for 2 år siden som avlshest, og her vandt han guld for 5 års hingste. I år deltog han kun 7 år gammel med Isabelle Felsum i sadlen som sportshest, og man må sige, at equipagen imponerede!

 

De første dage i Østrig gik med at blive installeret og lære VM-området at kende samt med hygge og træning af Viktor. Viktor faldt med det samme godt til, og han var ikke påvirket af den lange transport.

 

Første dag i ilden var torsdag, hvor der stod T.1 på programmet. Det var en lang klasse med over 50 deltagere og heste og ryttere i verdensklasse. Viktor og Isabelle skulle på næsten sidst i klassen, og her viste de sammen et flot og sikkert program. De endte på en delt 9. plads med samlet 7,50, og dermed var de kvalificerede til at deltage i B-finalen lørdag. Flot!

 

Fredag stod den på firgang, V1, og her skulle equipagen på banen allerede i starten af klassen. Også V1 var en kæmpe klasse med verdensklasse equipager og med over 55 starter. Viktor var fokuseret og godt tilpas på banen, og sammen leverede Viktor og Isabelle et smukt og elegant firgangsprogram, som blev belønnet med hele 8,07 samlet. Efter mange timer på pinebænken mens klassen fortsatte mod slutningen skulle det vise sig, at Isabelle og Viktor var eneste equipage i klassen, som klarede at ride til over 8,0 i snit. De endte som fører af klassen efter udtagelsen var slut. En kæmpe præstation og ære. 

 

Isabelle og Mette valgte sammen at trække Viktor fra T.1 B-finalen lørdag, så Viktor kunne bruge alle kræfter i V1 A-finalen søndag.

 

V1 A-finalen søndag var en utrolig flot finale for publikum, det var fantastiske equipager, der kæmpede til det sidste. Viktor og Isabelle red et godt ridt, der samlet blev belønnet med 8,07. Det rakte til en flot bronzemedalje for Danmark.

 

Det er helt enormt flot af Viktor, at han 5 år gammel, i 2009, vinder guld ved VM for 5 års hingste i avl, og at han så 2 år efter, 7 år gammel, kvalificerer sig som sportshest til VM for Danmark og rider ind og leder udtagelsen i V1 med hele 8,07 - og så vinder bronze i finalen. Vanvittig flotte præstationer, der viser hvor fantastisk en hest han er, og som igen viser hans kæmpe talent og alsidighed.

 

 

JULI 2011

 

BESØG FRA AVISEN

 

Isabelle og Mette fik besøg af Frederiksborg Amts Avis, som gerne ville høre om Viktor i forbindelse med hans deltagelse til VM i Østrig. Læs artiklen. Der blev også taget nogle fine billeder der kan ses her.

 

TAK FOR STØTTEN

 

Vi vil gerne sige et STORT TAK til Draumur Rideudstyr, Jims SadelmageriPEUGEOT HELSINGØR Nordkystens Autocenter A/S og til lokalklubben Dyrdilmyri for støtten! Vi er enormt glade og taknemmelige! Det betyder rigtig meget for os.

 

 

DM 2011 - UDTAGET TIL LANDSHOLDET 2011

 

DM foregik i år på Hedeland på Sjælland. Viktor førte udtagelsen i V1 med 7,87 point samlet og vandt sølv i finalen med 8,10.

Viktor og Isabelle blev udtaget til landsholdet, som skal repræsentere Danmark ved VM i Østrig 1. - 7. august. Det er en stor ære og bliver en spændende oplevelse. For 2 år siden deltog Viktor ved VM i Schweiz, hvor han blev verdensmester i avl for 5 års hingste med hele 8.63. Det er helt utrolig flot, at han nu, 2 år efter, igen repræsenterer Danmark ved VM - denne gang som sportshest.

Mette og Isabelle glæder sig meget!

 

 

SPONSORER EFTERLYSES TIL VM 2011

 

Da VM i sig selv er et meget bekosteligt arrangement, og da der kommer yderlige store udgifter til transport af Viktor til og fra Østrig, søger vi sponsorer, som vil støtte os med store som små økonomiske bidrag - alt hjælper og vil blive modtaget med stor taknemmelighed. 

 

 

JUNI 2011

 

PINSESTÆVNET 2011 (SJÆLLANDSMESTERSKABET) - VINDER AF UDTAGELSEN I 4.1/V1 MED 7,83

 

Viktor var for 3. weekend i træk i ilden, og endnu engang gjorde han god figur og viste flot form. Isabelle og Viktor red et flot 4-gangsprogram og blev belønnet med 7,83 samlet fra dommerholdet. Equipagen førte klassen efter udtagelsen.

Det blev ligeledes til et godt T.1 program, og her de endte samlet på 7,43 og en 3. plads efter udtagelsen.

 

Viktor og Isabelle var forsvarende sjællandsmestre i V1 fra 2010, og det var derfor ekstra fristende at ride finalerne. Men selvom Viktor var i hopla, var det som skrevet var 3. weekend i træk med stævne, og Mette og Isabelle valgte derfor at lade Viktor spare på krudtet til DM, som er lige om hjørnet.

 

 

SYDSVENSKE MESTERSKABER 2011 - VINDER AF V1 SAMT 4-GANGSKOMBINATIONEN

 

Igen gik turen til Sverige, denne gang for at deltage i Sydsvenske Mesterskaber i Everöd. Stedet var Margaretehof, som er et enormt skønt sted. Vejret var godt og Viktor var i top-form.

Viktor og Isabelle leverede fredag et fantastisk 4-gangsprogram og førte klassen med hele 8.10. Senere samme dag red de sig ind på endnu en foreløbig 1. plads i T.1 med 7,87. Søndag var finaledag og equipagen sejrede i V1 og sikrede sig titlen som Sydsvensk Mester i denne disciplin. De vandt desuden guld i 4-gangskombination med en samlet total på overbevisende 7.99!

Viktor blev trukket fra T.1 finalen.

 

Flere danskere var draget til det svenske for at ride eller se stævne, og det var en meget hyggelig weekend.

 

MAJ 2011

 

KJARNIS WRL STÆVNE 2011 - VINDER AF 4.1/V1

 

Viktor og Isabelle deltog i T.1 og 4.1 ved Kjarnis WRL stævne. Det var et stævne med nogle af de bedste equipager fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Efter udtagelserne lå Isabelle og Viktor i 2 A-finaler, de lå nr. 5 i T.1 med 7,27 og nr. 3 i 4.1 med 7,77. Finalen i 4.1 var spækket med dygtige ryttere og top-heste, herunder Nils Christian Larsen og Reyr, Trine Risvang og Leiknir, Dennis Hedebo og Kolfaxi, Thomas Larsen og Skáti og Stjáni og Ylyr. Viktor var enormt glad og på i finalen, som gik forrygende, og Viktor og Isabelle vandt finalen med hele 8.10 samlet.  

Mette og Isabelle valgte herefter at trække Viktor fra T.1 finalen, og spare ham til næste weekend, hvor det går løs med stævne igen - denne gang ved de Sydsvenske Mesterskaber på Margaretehof.

 

 

APRIL 2011

 

FLYINGE ISHEST 2011:

 

Flyinge Ishest var igen i år et enormt godt arrangement med super gode equipager, gode dommere og god stemning.

Viktor var som altid i højt humør og leverede to virkelig flotte udtagelser. I 4.1 red Viktor og Isabelle sig til en 2. plads efter udtagelsen med en samlet karakter på 7.97 og i T.1 blev det til en 4. plads efter udtagelsen med karakteren 8.00 rent.

Isabelle og Mette valgte at trække Viktor fra T.1 finalen, da det stadig er tidligt på sæsonnen.

4.1 finalen gik godt, og Viktor og Isabelle endte på en flot 3. plads med samlet 7.97.

 

 

VELKOMMEN TIL DE DEJLIGE DAMER 2011:

 

Viktor er allerede i fuld gang med bedækningssæsonnen, og vi siger varmt velkommen til de skønne hopper.

 

TILLYKKE MED ÅRGANG 2011:

 

Årets første Viktor-babyer er allerede kommet til verden. Stort tillykke til de heldige ejere. Vi modtager gerne billeder.

 

 

 

MARTS 2011

 

ÅBENT FOR BOOKING AF BEDÆKNING NU:

 

Vi har nu åbnet for booking af bedækning for 2011. Det er Dyrlægegaarden, som står for al booking, hvorfor kontrakten skal sendes til dem enten via post, e-mail eller fax.

 

Download kontrakten på følgende link: http://www.hestedyrlaegerne.dk/default.asp?page=/cms/main.asp?id=12348 

 

Info om bankoplysninger, kontaktoplysninger på Dyrlægegaarden mv. fremgår af kontrakten.

 

Besøg Dyrlægegaardens hjemmeside her:

 

 

 

VIKTOR VANDT 4.1 VED LANDSKAMPEN MOD SVERIGE OG ISLAND, OG EMMA BLEV NR. 3 i FIRMAKEPPNI:

 

Den 27. marts fandt den årlige event Islandshästens Dag sted i Helsingborg i Sverige.

 

Isabelle og Viktor var udtaget til landskampen mod Sverige og Danmark. De skulle forsvare Danmark i 4.1. Viktor var i vældigt humør, og han var meget flot! Viktor og Isabelle vandt klassen og var dermed med til at sikre Danmark den samlede sejr i Landskampen.  

 

Isabelle deltog også i Firmakeppnis mellemsvære klasse med hoppen Emma fra Nerheim. Emma viste flot form og fremtoning samt meget flotte bevægelser. Det sikrede equipagen en flot 3. plads.

 

 

 

FEBRUAR 2011

 

WORLD CUP 2011:

 

World Cup 2011 gik overordnet set enormt godt. Det var et super arrangement med store forbedringer fra de tidligere år og niveauet for hestene var vanvittig højt. Dejligt at være så godt underholdt en hel weekend med kvalitetsheste fra hele Norden og Tyskland.

Viktor var i ilden første gang fredag formiddag i V1/4.1, hvor han opnåede en flot udtagelseskarakter på 7,47. Han lå efter udtagelsen nr. 2 med en margin på blot 0,03 op til Nils Christian Larsen og Reyr fra Dalbæ som førte klassen med flotte 7,50.

T.1 udtagelsen var sent fredag aften, og Viktor fik en fin udtagelseskarakter på 7,07.

Desværre var opvarmningsfaciliteterne til World Cup ikke i top. Equipagerne var nød til enten at varme op på asfalt eller på parkeringspladserne, hvor der var fyldt med sten.

Da Isabelle og Viktor red ind til A-finalen i V1 lørdag, var Viktor ikke helt glad. Isabelle kunne mærke, at han ikke var helt sig selv, og at noget var galt. Det blev desværre værre og værre, og Isabelle valgte derfor midt i visningen af trav at hoppe af og trække sig fra finalen. Dette viste sig at være en klog beslutning, idet Viktor havde en sten kilet ind mellem sko og stråle i den ene baghov. Stenen trykkede meget på strålen, som var ret øm, og Viktor var tydeligt generet.

Trods den kedelige udgang af finalen var det samlet set en skøn weekend i godt selskab, og Viktor viste flot form så tidligt på sæsonen.

 

Årets World Cup finder vanen tro sted i Odense Arena 25.-26. februar. Her kan du opleve Viktor i disciplinerne V1 og T.1.

 

Dertil kommer, at Viktor, til ære for sin berømte farfar, Orri frá þúfu, vil deltage i en parade om lørdagen, sammen med en masse af sine fætre.

 

Bedækningspriserne for 2011 samt muligheder for rabat er nu tilgængelige under fanen "bedækning".

 

 

 

JANUAR 2011

 

Vi er i øjeblikket ved at planlægge bedækningssæsonnen 2011. Vi har besluttet, at Viktor udelukkende bedækker hopper ved inseminering med frisk sæd på insemineringsstation. Vores erfaringer med denne metode fra 2010 har været særdeles gode og overbevisende.

 

Det er planen, at Viktor i år skal fortsætte sin lovende karriere som Isabelles konkurrencehest, og derfor modtager han kun et begrænset antal hopper, og vil nogen få dage i sæsonen være ude Det anbefales i den forbindelse af holde sig opdateret med, hvornår vi åbner for booking og være ude i god tid, hvis man vil være sikret en plads.

 

Mere info samt bedækningskontrakt for 2011 kommer snarest.

 

Vi anmoder venligst om, at hoppeejere, som allerede nu ved, at de vil benytte sig af retten til ombedækning i 2011, giver os besked pr. mail.

 

Har du et godt billede af Viktor selv eller hans afkom, modtager vi det gerne.

 

 

 

NOVEMBER OG DECEMBER 2010 
 
TRÆNING:
 
Det er blevet til yderligere to kurser med Julio Borba. Det går rigtig godt, og Viktor udvikler sig fortsat positivt.
 
JUL OG NYTÅR:
 
Vi ønsker alle vores kunder, sponsorer og venner en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår. Vi ser frem til nye oplevelser og udfordringer i 2011.
 
 
SEPTEMBER OG OKTOBER 2010
 
 
BEDÆKNINGSSÆSONNEN:
 
Bedækningssæsonnen 2010 er vel overstået, og Viktor har haft æren af at servicere nogle af verdens absolut bedste hopper.  Vi glæder os derfor enormt meget til at følge årgang 2011, når de kommer til verden. Vi benytter lejligheden til at takke alle jer, der valgte at benytte Viktor i 2010.  I alt servicerede Viktor 94 hopper i hele 2010.
 
Viktor er kommet hjem til Diisa til en velfortjent ferie fra arbejdet som avlshingst. Der ventes 3 føl efter ham på Diisa til sommer. Det glæder vi os meget til.
 
Vi har været meget glade for metoden og proceduren vedrørende inseminering. Resultaterne har været gode, og Viktor har en drægtighedsprocent for de 68 hopper, som besøgte Dyrlægegaarden, og som er blevet insemineret med frisk sæd, på 91.2 %. Dette er et særdeles flot resultat, og vi har derfor også besluttet, at lade Viktor servicere hopperne gennem inseminering med frisk sæd i 2011.
 
Vi har haft lidt blandede erfaringer med kølesæden, som er blevet transporteret til de forskellige lande til brug for inseminering af hoppeejeres egen dyrlæge. Viktors drægtighedsprocent er på 54 % for de hopper, som udelukkemde har kørt på kølesæd. Isoleret set er dette resultat udemærket, da det er første år vi har tilbudt dette, og da der ved denne metode er flere udefrakommende faktorer, der påvirker det endelige resultat.
 
Grundet den store efterspørgsel på sæd i 2010 har vi dog besluttet ikke at tilbyde kølesæd til transport i 2011.
 
 
STÆVNESÆSONNEN 2010:
 
Stævnesæsonnen 2010 var Viktors første år som sportskonkurrencehest. Det er gået over al forventning, og det har været en strålende start på hans karriere som konkurrencehest.
 
Isabelle har redet Viktor, og det er især disciplinen 4.1/V1, som equipagen har udmærket sig i. Viktor har gået udtagelser til 7,70 og 7,77 og har placeret sig blandt verdenseliten.
 
 
VINDER AF DEN DANSKE RANGLISTE 2010 i V1:
 
Viktor og Isabelle har vundet Den Danske Rangliste for 4.1/V1 for 2010, og de vil officielt blive overrakt prisen ved World Cup 2011 i Odense. Equipagen ligger desuden pt. på en flot 4. plads på FEIF´s Verdensrangliste for 2010. 
 
En særdeles flot sæson for en kun 6 år gammel hest.   
 
 
TRÆNINGEN:
 
Viktor og Isabelle har haft fornøjelsen af at deltage på kursus med den vanvittig dygtige portugiser, Julio Borba. Det har været meget inspirerende og lærerigt, og det bidrager utrolig positivt til den daglige træning. Vi glæder os til næste gang.
 
Efter årets begivenheder er træningen sat på lavere blus indtil vi nærmer os jul.

 

 

August 2010

 

MANGE HOPPER SCANNET I FOL MED VIKTOR

Det har været en travl sæson for Viktor. Foreløbig har vi godt 60 hopper scannet drægtige, og flere står p.t. og afventer drægtighedscanning.

 

STORT tillykke til alle de glade hoppeejere. Vi glæder os allerede enormt meget til at se generation 2011 vokse op!

 

Af drægtige hopper kan fx nævnes:

 

VM hoppen Kvika vom Forstwald (8,56)

VM hoppen Næpa vom Kronshof (8,61)

VM hoppen Diva från Gategården (8,81) (kølesæd)

VM hoppen Finna frá Feti (8,52)

VM hoppen Rakel från Hyndevad (8,21)

VM hoppen Hrönn von Godemoor (8,28) (rid: 8,72)

Mörk frá Oddholi (8,41)

Forn frá Grafakoti (8,33) (kølesæd)

Svala fra Klovning (8,23)

Tinna frá Kjarri (8,31) (kølesæd)

Bára fra Guldbæk (8,23) (kølesæd)

Tova fra Guldbæk (8,11) (kølesæd)

 

 

Som extra service for de, som ønsker det, har vi i samråd med dyrlægegaarden besluttet, at forlænge sæsonen et par uger længere end 1. september 2010. Kontakt Dyrlægegaarden for yderligere information.

 

 

Juli 2010

 

Stævnesæsonnen 2010 er gået over al forventning. Viktor og Isabelle ligger i skrivende stund nr. 1 på den danske rangliste i 4.1 og nr. 2 på verdensranglisten for 2010 i samme diciplin. Da Viktor har klaret det så flot, og da han stadig kun er 6 år i år og også rejste langt til Schweiz til VM sidste år, har vi besluttet, at takke nej tak til at være i betragtning til udtagelse til Nordisk Mesterskab i Finland i år.  

 

Pr. 1. juli har vi besluttet at der pt. er lukket for tilgang af flere hopper. Vi er utrolig glade for den store interesse der har været omkring inseminering med Viktor. Det er muligt at der bliver åbnet for tilgang igen senere, dette vil fremgå af hjemmesiden. 

Det er allerede nu muligt at booke plads for sæsonnen 2011, som også vil være inseminering. 

 

DM 9.-11. JULI PÅ STUTTERI BIRKEGAARDEN - VIKTOR "UDE AF HUSET" FREDAG DEN 9.!!

DM står for døren meget snart. Viktor, mette og Isabelle drager mod det jyske torsdag den 8. juli for at kunne ankomme til Djursland i god tid og prøve banen i ro og mag, og så Viktor kan være helt klar og veludhvilet til at konkurrere fredag. Dette betyder desværre, at Viktor ikke befinder sig på Dyrlægegaarden fredag den 9., hvorfor der ikke tappes sæd denne dag. Der kan derfor heller ikke bestilles kølesæd fredag den 9.

 

Juni 2010

 

EICHENHOF-STÆVNE 11-13 JUNI 2010

Viktor og Co. kørte mod Tyskland midt i juni for at deltage i det tyske stævne på Eichenhof. Desværre kunne T.1, som lå allerede fredag eftermiddag, ikke nåes, da Viktor skulle passe sit "job" på Dyrlægegaarden inden afgang fredag. I 4.1 lørdag viste Viktor super form, og fik sammen med Isabelle en flot udtagelseskarakter på 7,77. Dette resulterede i en delt 1. plads efter udtagelsen med Nils og Reyr, foran bl.a. Lucia Kock på den tidligere verdensmester i 4.1, Jarl fra Midkrika. Da Viktor stadig er ung og urutineret blev det til en 3. plads i finalen søndag. Meget flot! 

Alt i alt et godt arrangement og en kanon hyggelig weekend, med masser af danskere, der havde taget turen sydpå.

 

FLERE SUPER-HOPPER TIL VIKTOR

Det strømmer ind med bookinger til Viktor, og der er mange top-hopper iblandt fra hele verden. Blandt andre kan nævnes Finna frá Feti, kåret med total 8,52 samt Bibi vom Ostertal og Von fra Vigra, som begge har total på 8,47.

Flere af hopperne har deltaget og klaret sig flot ved forskellige VM´er! Vi er meget stolte, beærede og taknemmelige!

 

Gennemsnittet på de 17 højst bedømte hopper i år er nu: 8,37!

 

 

Maj 2010

 

VERDENSKLASSE-HOPPER INSEMINERET MED VIKTOR!!

Vi er meget glade for og stolte af at kunne annoncere, at verdensklasse-hopperne DIVA från Gategården, DÌSA från Hocksbo og NÆPA vom Kronshof insemineres med Viktor i år.

 

DIVA: Diva er intet mindre end verdens højst kårede islandske hest for bygning! Fantastisk hest!

         Kåring: Byg: 9,02  Rid: 8,68   Total: 8,82    BLUP: 127        www.iaodenni.nu  

         

DÌSA: Dísa har imponerende 9,5 for tölt, langsom tölt og form under rytter! Søster til Diva.

         Kåring: Byg: 8,35  Rid: 8,51  Total: 8,45     BLUP: 124        www.iaodenni.nu

 

NÆPA: Næpa er en fantaktisk hoppe, der er verdensmester 2005 i avl og også har opnået imponerende 

          resultater til VM i sportsklasserne ved både VM i 2005 og i 2007.

          Kåring: Byg: 8,28  Rid: 8,83  Total 8,61     BLUP 127          www.kronshof.de

 

 

Ud over ovennævnte hopper har viktor MANGE andre virkelig flot kårede hopper, og vi er meget taknemmelige og stolte!

 

Gennemsnittet på de 12 højst bedømte hopper hos Viktor i år er 8.35!

 

 

 

PINSESTÆVNET 2010

Viktor klarede pinsestævnet utrolig flot. Lørdag lå han nr. 5 i T.1 efter udtagelsen, men Mette og Isabelle trak Viktor fra finalen grundet hans unge alder. Søndag gik 4.1 helt forrygende, og Viktor og Isabelle leverede et smukt program, hvilket gav bonus i form af en udtagelseskarakter på hele 7.70. Equipagen lå nr. 2 efter Nils-Christian Larsen og dejlige Reyr frá Dalbæ, som igen viste topform og scorede hele 7,87. Mandag i finalen holdt Viktor sin 2. plads efter Nils og Reyr. Da Nils bor i Jylland, blev Isabelle og Viktor kåret som Sjællandsmestre i 4.1. 2010.

 

Alt i alt et dejligt pinsestævne med mange flotte heste og præstationer, samt dejligt vejr og gode omgivelser.

 

 

 

NYFØDTE FØL OG DRÆGTIGE HOPPER

Der er efterhånden født flere skønne Viktor-føl rundt omkring i Danmark og Tyskland, og vi siger STORT tillykke til jer alle. Flere hopper er nu scannet drægtige med Viktor, og vi er yderst tilfredse med konceptet vedrørende inseminering og kunstig befrugtning. Vi er også meget glade for alle de positive tilbagemeldinger vi får.

 

STÆVNER

Pinsestævnet står for døren, og her kan du opleve Viktor, som vil blive vist frem af Isabelle i 4.1 og T.1. Det foregår i weekenden den 22-24 maj på Nørregård, Valbyvej 44, 3200, Helsinge.

 

Viktor tog jyderne med storm ved storebededagsstævnet 30. april-2. maj. Isabelle viste ham flot frem i nogle rigtig gode programmer. Efter udtagelserne førte de 4.1 og T.1 med henholdsvis 6.93 og 6.90. På finaledagen, søndag, vandt de 4.1. Isabelle og Mette valgte at trække Viktor fra T.1 finalen, da han stadig er meget ung, og da T.1 finalen er enormt hård.

 

 

 

April 2010

 

ÅRETS FØRSTE HOPPE SCANNET I FOL

Sæsonen er i fuld gang, og den 27. april blev 1. hoppe scannet i fol med Viktor.

 

ÅRETS FØRSTE VIKTOR-FØL ER FØDT

Årets første Viktor-føl blev født den 22. april. Et flot hoppeføl - NN fra Slippen. Tillykke til Jóhann. Det bliver meget spændende at se dette års Viktor-babyer.

 

DYRDILMYRI´S DRIVE-IN

Viktor og Isabelle deltog 21. april ved drive-in stævnet på Fogedgården. Viktor var glad og vældig godt gående, og de red sig sammen til 7,33 i 4.1 og 6,97 i T.1.

 

FLYINGE ISHEST I SVERIGE

Viktor og Isabelle deltog den 3. og 4. april ved deres første sportsstævne. Det gik over al forventning. Omgivelserne var enormt gode og dommerholdet bestod primært af erfarene internationale FEIF-dommere. Viktor gjorde god figur og var glad og veloplagt. Lørdag formiddag red Viktor og Isabelle 4.1 og fik en flot udtagelseskarakter på 7.20. De lå nr. 2 efter Nils Christian Larsen på Reyr frá Dalbæ, som førte klassen med 7.40. Viktor og Isabelle holdt 2. pladsen efter en imponerende finale med flotte karakterer. Bl.a. blev de belønnet med helt op til 9 for både galop og hurtig tölt.

I T.1 lå Viktor og Isabelle nr. 2 efter udtagelsen med 6.77, men Isabelle valgte ikke at ride finalen, for at spare Viktor. Det er nogle særdeles flotte resultater for sæsonens og Viktors første sportsstævne.

 

Det var et rigtig hyggeligt stævne med god stemning, og hvor mange danskere opnåede flotte resultater. Vi kommer tilbage næste år.

 

 

INSEMINERING

Viktor er draget til Dyrlægegaarden, hvor han skal stå de næste måneder, så han kan servicere alle hopperne.

 

De første hopper er allerede ankommet, og vi glæder os til at komme igang med sæsonen.

 

 

Marts 2010

 

STÆVNER:

Viktor er nu forløbigt tilmeldt følgende stævner, hvor du har mulighed for at opleve ham:

 

- Flyinge Ishäst 2010 den 3. - 4. april, Flyinge AB, Kungsgården, 247 29 Flyinge.

  (GPS koordinater: WGS 84 N 55 44,891, E 13 21,277 )

 

- Dyrdilmyri klubstævne I den 17. - 18. april på Fogedgården, vejbyvej 4, 3220 Tisvildeleje.

 

- Dyrdilmyris Drive in I den 21. april på Fogedgården

 

- Bededagsstævnet 29. april- 2. maj på Dyreskuepladsen i Herning, messevej, 7400 Herning (Ved SAS 

  Arena)

 

 

Februar 2010

 

WORLD CUP 2010:

Vi havde en skøn weekend til World Cup i Odense. Viktor var meget veloplagt allerede fra dag 1. Han nød al den opmærksomhed han fik fra alle Jer, der var henne og hilse på. Han var rigtig god i træning, da vi skulle prøve banen fredag formiddag, og han klarede fremvisningen i hingsteshowet lørdag enormt flot. Vi er meget glade for alle de komplimenter og flotte tilkendegivelser vi fik med på vejen fra mange af Jer. Tusind tak for det!

 

En stor tak til alle Jer, der heppede og hujede på Viktor og Isabelle ved deres første rigtige fremvisning, det var en fantastisk oplevelse, og det er herligt med den store opbakning. Det sætter vi stor pris på.

 

VINTERTRÆNING:

Viktor og Isabelle træner frem mod world Cup og den kommende stævnesæson. Viktor udviser stor samarbejdsvilje og power, og han er en fornøjelse at træne. Billederne til højre er fra træning en flot vinterdag. Se flere i albummet "vintertræning" under galleri (kommer snart).

 

INTERVIEW:

Mette, Isabelle og Viktor er blevet interviewet til Myhorse.tv. Her fortalte vi om Viktor og hans historie helt tilbage fra vi købte ham som kun 3 uger gammelt føl og frem til han vandt titlen som verdensmester for 5 års hingste ved VM 2009. Der blev filmet og snakket, og det var en rigtig sjov dag.

 

BEDÆKNING:

Viktor fra Diisas bedækningsbetingelser er nu uploaded til hjemmesiden. Vi er glade for at meddele, at han i 2010 inseminerer med frisk sæd, kølesæd og frostsæd.

Se venligst under Bedækning. Der er mulighed for booking allerede nu.

 

 

Januar 2010

 

Vi er i disse dage ved at lægge sidste hånd på planlægningen af dette års bedækningssæson. Info følger snarest muligt.

 

2009 var et begivenhedsrigt år med megen succes for Viktor. Vi ser frem til 2010 og de oplevelser, året vil byde på. 2010 bliver året, hvor Viktor vil debutere som konkurrencehest. Første gang han vises bliver til World Cup i Odense i februar.

 

Rigtig godt nytår til alle!

 

 

December 2009

 

Isabelle og Viktor er godt igang med vinter-træningen. Viktor udviser stor positivitet og samarbejdsvilje, han er en ren fornøjelse.

 

Viktor har, som supplement til den daglige træning, været på spa-ophold hos Hest i Vand, http://hestivand.nu/. Der har han haft fornøjelsen af både vandløbebånd og pool. Viktor blev passet og plejet efter alle kunstens regler. En stor tak til Lisbeth og co.

 

 

November 2009

 

Dansk Islandshesteforening har tildelt Viktor fra Diisa Langved-pokalen, som er en vandrepokal i DI. Denne pokal er blevet tildelt Viktor på baggrund af de fantastiske resultater han har leveret i 2009. Først satte Viktor dansk rekord da han i 2008 blev kåret som 4-årig med 8,27 samlet. Derefter blev han den højest kårede danskfødte 5 års hingst nogensinde med hele 8,63 samlet. Med denne bedømmelse var Viktor også den bedste hingst i sin klasse ved VM i Schweiz 2009, hvor han blev guldmedaljevinder.

 

 

Oktober 2009

Viktor har haft fornemt besøg af en gruppe engagerede avlere fra Tyskland arrangeret af Volker Abendroth http://www.ispferde.de . De kom søndag den 11. og mødte Viktor, som trods ferie og vinterpels poserede smukt for fotograferne og løb imponerende rundt og blærede sig i  ridehuset. Elegant tog han sig ud, og han vakte stor begejstring. Det var en rigtig hyggelig og interessant eftermiddag med masser af snak om avlsarbejde i Danmark såvel som i Tyskland.

 

Viktors afkom har gjort det igen i år! Sidste år vandt hingsteføllet Vákandi fra Skullerup Thors følshow med 3,20 point. I år blev Garpur fra Nordbjerg nr. 2 med 3,58 med den højeste score for bevægelse på 4,0 og dommernes favorit. Til Nordsjællands Følshow var Viktor repræsenteret med 4 afkom.

I klassen for hoppeføl blev til en flot 1. plads med 3,20 point til Æsa fra Overgaard. I klassen for hingsteføl blev til en 2. plads til Hlýri fra Elvahøj med 3.23 point og en 5. til Hektor fra Pilehøj med 3,10 point.  I klassen for de 1 års hingsteplage fik Tarzan Jr. fra Diisa en 3. plads med 2.85 point.  Flot statestik! Vi er enormt glade for, at Viktors afkom allerede gør det så godt på trods af, at hans ældste årgang kun er 1 år gamle i år. Dejligt at Viktor avler alle sine gode kvaliteter videre og slår stærk igennem i avlen. Stort tillykke til de stolte ejere.

 

September 2009

Vi hentede Viktor hjem fra slippen midt september. Det var dejligt at få ham hjem igen.

Viktor takker af for i år, og vi siger mange tak til alle, der har valgt at bruge ham her i 2009. Vi ønsker alle held og lykke med de kommende føl i 2010.

 

 

August 2009

Viktor leverede igen varen til VM, han vandt sin klasse for 5 års hingste i flot stil. Viktor blev Verdensmester med en kåring på 8,63.

Det blev til mange rosende ord med på vejen, både nationalt og internationalt. Viktor selv tog som altid det hele med ophøjet ro, han er bare så sød og nem og have med i byen. GODT gået Viktor.

Vi har fået en del henvendelser angående bedækninger 2010. Vi arbejder stadigt på at planlægge næste års sæson og melder det ud på hjemmesiden så snart vi ved noget med sikkerhed.

 

Juli 2009

Viktor sponsoreres under VM af Tikøb korn & Foderstofforretning A/S. Mange tak for den fine støtte.

Vi har været glade for al opbakning af Viktors sponsorer, dette har medvirket til at give Viktor de optimale betingelser. Både i form af Back on Track udstyr og div. Foder produkter.

Så nærmer VM sig med hastige skridt, vi håber Viktor er klar til at yde sit bedste. Godt han ikke ved det er VM så kunne man vel nok få lidt præstations angst når man kun er 5 år!!

Vi glæder os selvfølgelig til en uge i alperne med massere af super heste præstationer.

Efter VM skal Viktor hjem på Slippen og bedække færdig. Og så er der ikke så lang tid til han kommer hjem til nord sjælland, til vores begges store fornøjelse, han har ikke været hjemme over et år.

 

 

Juni 2009

Viktor bliver udtaget for Danmark til at skulle repræsenterer den danske avl for 5 års hingste ved VM i Schweiz. Vi er så stolte af vores ”lille dreng”

Viktor bedækker hopper på Slippen, der har været stor interesse for ham, med kunder  både nord og syd for Danmark. Viktor bedækker kun for hånd, og når han ikke hygger sig med damerne går han og spiser græs på en stor fold. Han er blevet lidt tyk!!

 

 

Maj 2009

Viktor deltog i Garri´s elitekåring i Herning d. 23. og 24. maj. Man må sige at Garri viser sit værd i avlen på flotteste vis. Stort tillykke til Garri og crew.

Maj måned har været begivenhedsrig, og har bl.a. budt på to flotte kåringer til Viktor.

Første kåring fandt sted i Herning i første weekend af maj. Her fik Viktor 8.48 for bygning, 8.30 for rideegenskaber og en total på 8.37, hvilket jo er en rigtig flot 5års kåring. Men desværre var det ikke helt Viktors weekend, og der var en masse ting, der ikke rigtig gik som det skulle. Han gik langt fra sit optimale og fortjente en chance til.

Johann viste ham derfor igen i Tyskland i Osterbyholz i midten af maj, hvor Viktor var helt på toppen og viste sig fantastisk flot! Det førte til en masse rosende ord og en kanon bedømmelse med mange 9 taller og et 9,5. Det samlede resultat er: Bygning 8.48, Rideegenskaber 8.74 og en Total på 8.63.

Viktor er nu verdens 2. højst kårede 5 års hingst nogensinde. Vi er vanvittig stolte af ham!!!

Viktor er kommet hjem til Johann på Slippen og påbegynder nu bedækningsæsonen. Han fortjener lidt pause og sjov i gaden med alle de dejlige hopper.

Sæsonens første Viktor-føl kommet. En smuk lille hoppe. Tillykke til Stine. Vi vil meget gerne have billeder af føl efter Viktor til hans hjemmeside, så mail dem endeligt. 

Viktor vil i den kommende weekend deltage i Garris eliteafkomskåring i Herning og indgår som det højest kårede afkom.

 

 

Marts 2009

OBS. OBS Ændring

Af forskellige årsager har vi besluttet af Viktor bedækker hos Johann i Jylland i 09.

Vi beklager den sene udmelding, depositum betales selvfølgelig retur hvis man ikke ønsker at benytte Viktor pga. denne ændring. Al booking kontakt bedes henvende sig til Johann kontakt info. www.jrs.is

Yderligere spørgsmål velkomne til Isabelle eller Mette. 

Viktor blev sidst i februar vist til World Tölt i Odense i Garris afkomstvisning. Det er første gang han er med i et show af det format. Sikke en god weekend med mange flotte heste. Vi fik meget positivt respons på Viktor, og syntes også selv han tog det hele i stiv arm.  

 

 

Februar 2009

Planlægning af bedækningssæsonen 2009 er i fuld gang. Vi er meget glade for den store interesse for Viktor, og stolte af at få besøg af hopper fra både Norge og Sverige. Da Viktor kun bedækker et meget begrænset antal hopper i 2009 hjemme på Horsebo i Helsingør, opfordrer vi kraftigt dem, der allerede nu ved, at de har en ombedækning til gode i 2009 til, at give os besked snarest, så vi kan få sat nogenlunde system i hoppernes ankomsttidspunkter.
Det er først-til-mølle-princippet ang. ankomsttidspunkt, og starten af sæsonnen er allerede meget eftertragtet. 
 
Viktor har udviklet sig meget siden sidste år. Han ser super godt ud, og har fået noget mere fylde i bredden. Træningen går planmæssigt fremad, og vi ser frem til kåringen til sommer.

Viktor har fået sponsorer:

BACK ON TRACK  og  SØNDERSKOV MØLLE:
 
Vi er enormt glade for, at Viktor har fået æren af at blive sponsoreret af Back on Track v/Kirsten Mathiesen og af Sønderskov Mølle .
Back on Track er nogen fantastiske produkter, som alle heste (og hunde og mennesker), burde have! Produkternes effekt er videnskabeligt dokumenteret. De forebygger og behandler skader i både sener, muskler og led, samt øger hestens præstationsevne og dens daglige velvære. Se mere om produkterne på hjemmesiden.
Sønderskov Mølle har sponsoreret noget virkelig lækkert tilskudsolie til Viktor. Olierne fås i forskellige slags med forskellige formål for øje og er tilsat urter og andre lækre ingredienser. Se mere om Sønderskov Mølle og deres mange produkter på hjemmesiden.

 

 

JANUAR 2009

Viktor er i træning hos Johann med henblik på kåring 2009.

 

    

 

 

 

 

 

 

Viktor ved DM 2011

Foto: Signe Bache

 

 

 

Viktor til SSM

Foto: Caroline Storch

 

 

 

 

SSM

Foto: Caroline Storch

 

 

 

 

SSM

Foto: Caroline Storch

 

 

SSM

Foto Caroline Storch

 

 

 

 

SSM

Foto Caroline Storch

 

 

 

SSM

Foto: Caroline Storch

 

 

 

 

SSM

Foto: Caroline Storch

 

 

 

 

 

 

Foto: Marius MacKenzie

World Cup 2011

 

 

 

 

 

Foto: Lykke Stouby Jensen

 www.hestafrettir.dk

  World Cup 2011

 

 

 

 

Foto: Daniela Kraminski

VM ´09

 

 

 

 

 

Foto: Daniela Kraminski

VM ´09

 

 

 

 

 

 

Foto: World Cup 2010

 

 

 

 

 

Foto: Bernt Severinsen, VM ´09

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Bernt Severinsen, VM ´09

 

 

 

 

 

 

 

Diva från Gategården med Denni i sadlen

Foto: Eríkur Jónsson

 

 

 

 

Diva  9.02 i bygning!!

Foto: Ingela Bjurenborg

 

 

 

 

 

 

Dísa från Hockbo med Denni i sadlen

Foto: Mette L. Lindberg

 

 

 

 

 

 

Viktor-føl fra 2010

Ejer og foto: Thea og Bodil Jørgensen

 

 

 

 

 

Victoria vom Mühlensee

Eler og foto: Julia Haase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Sarah Ziller             

 

 

 

 

Foto: Sarah Ziller            

 

 

 

 

 

Foto: Sarah Ziller             

 

 

 

 

 

 

Foto: Lisa Rooed Hansen

 

 

 

 

 

 

Foto: Lisa Rooed Hansen 

 

 

 

 

 

Foto: Lisa Rooed Hansen